Værd at vide når du bruger arosevents.dk
Til alle brugere af arosevents.dk. Vi anbefaler at læse disse regler og retningslinier grundigt igennem før bestilling af aktiviteter. Ved tvivlsspørgsmål, kontakt info@arosevents.dk eller ring til eventtelefonen på 70 20 12 35.
Hvad koster det at bruge arosevents.dk?
Benyttelse af siden og dennes services - herunder afsendelse af forespørgsel, samt booking - er gratis. Det koster det samme for jer at bestille en aktivitet på arosevents.dk, som hvis I bestilte direkte hos udbyderen af aktiviteten.
Betaling af aktivitet(er)
I betaler kontant på selve dagen, og direkte til udbyderen af aktiviteten. Der afregnes altså ikke til arosevents.dk. Der kan i nogle tilfælde fremsendes en faktura. Forhør jer om dette hos Aros Events.
Forsinkelse på dagen
Når I har bestilt en eller flere aktiviteter hos arosevents.dk og modtaget en bekræftelse, gælder disse regler:
Ved forsinkelse på selve dagen skal I hurtigst muligt kontakte den pågældende udbyder direkte. I nogle tilfælde vil der være mulighed for at fremrykke jeres tid, I andre tilfælde, vil dette ikke være muligt. Dette afgøres helt og alene af den pågældende udbyder. Der ydes ikke økonomisk kompensation for den tabte tid, hvis I er forsinket. Så sørg for at være velforberedte og i god tid.
Afbudspolitik
Når I har bestilt en eller flere aktiviteter hos arosevents.dk og modtaget en bekræftelse, gælder disse regler:
Ved afbud mindre end én uge før aktiviteten afholdes, betales 15% af aktivitetens pris for at dække tabt arbejdsfortjeneste hos udbyderen. Ved afbud mindre end ét døgn før aktivitetens start, betales den fulde pris. Afbud skal ske skrifteligt til afbud@arosevents.dk. Vi anbefaler at I også giver os besked på 70 20 12 35.
Adfærd og retten til et 'nej'
Det er festligt at mødes med andre mennesker omkring en aktivitet, og det er helt legitimt at drikke alkohol. Alligevel skal det understreges, at vi forventer en moden og ansvarsbevidst adfærd ude på aktiviteterne. Skulle udbyderen alligevel vurdere, at enkeltpersoner - eller gruppen som helhed - er for beruset, støjende eller endda udviser truende adfærd, har udbyderen til hver en tid retten til at afbryde aktiviteten uden yderligere diskussion. Vi appellerer til alle deltagere, og navnligt arrangørerne, at støtte op omkring dette.
